Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Åbent hus hos Farum Modeljernbane Klub af 1976

december 1 @ 10:00 - 14:00

Den europæiske model jernbane organisation MOROP afholder Modeljernbanens Dag over hele Europa d. 2. december. Det er en begivenhed der vil blive afholdt hvert år.
Dansk Model Jernbane Union, DMJU bakker op om denne begivenhed og det gør den lokale modeljernbaneklub; Farum Model Jernbaneklub af 1976, FmJK også.
FmJK 1976 vil i den anledning lave et Åbent Hus-arrangement:


Lørdag d. 1. december kl. 10 – 14


Der vil blive kørsel på FmJK ´s store anlæg, hvor den hedengangne Kjøbenhavn – Slangerup – Banen er lavet i model. KSB gik, som navnet angiver fra København til Slangerup, men i 1954 blev strækningen til Slangerup nedlagt og navnet ændret til Hareskovbanen med endestation i Farum. DSB havde overtaget den privat/kommunalt drevne bane d. 1. april 1948.
FmJK har bygget følgende stationer: København L, Emdrup, Hareskov, Farum, Vassingerød og Slangerup. De nævnte stationer er tro kopier af de oprindelige, bygget efter originale tegninger og i bl.a. Farum er Williams Hotel, Fiskebæk Hotel, Skovløberhuset ved Fiskebæk og husene omkring overskæringen på Farum Hovedgade også bygget.
Derudover er der også en dobbeltsporet DSB strækning som er under opbygning.
Klubbens medlemmer vil kunne fortælle om KSB ´s historie, modeljernbaner og det om at være medlem af en klub, som i vores tilfælde også søger at bevare så meget af KSB ´s historie som muligt. Både i form af billeder, men også arkivalier som Lokomotivtegninger, tilbud fra Tyskland, USA og det danske firma, Scandia, alle papirer er dateret mellem 1904 – 1906 og meget andet vedrørende både KSB, men også den efterfølgende DSB tid.
Hvor holder vi så til?
FmJK holder til i kælderen under Kulturhus Farum, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum. Der vil være skiltning der viser vej fra Informationsskranken til kælderen.

Modeljernbanens dag Pressemeddelelse

Detaljer

Dato:
december 1
Tidspunkt:
10:00 - 14:00

Arrangør

Farum Modeljernbane Klub af 1976
Telefon:
40763855
E-mail:
helohan14@gmail.com
Hjemmeside:
http://www.fmjk1976.dk/

Sted

Farum Modeljernbane Klub af 1976
Stavnsholtvej 3
Farum, 3520 Danmark
+ Google Map
Hjemmeside:
www.fmjk1976.dk
Top