Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Åbent hus hos Model Jernbane Klubben Grenaa-banen

24. november 2018 @ 10:00 - 16:00

Åbent hus hos Model Jernbane Klubben Grenaa-banen

Model jernbane klubberne i Grenaa holder åbent hus lørdag den 24. November 2018 fra kl. 10 til 16 og der er gratis entre og det foregår på Kattegatskolen på Åboulevarden 64 i Grenaa.

Åbent hus arrangementet er det anden gang det afholdes, den 2.december er udnævnt til model jernbanernes dag i hele Europa.

De to klubber i Grenaa har valgt sammen at gøre det i fællesskab for at skabe for at vise, at model jernbane ikke kun er legetøj, men også en hobby.

Froggie Modeltog Klub er den klub, der var oppe på Djurslands Museum, nu Museum Østjylland i Grenaa. Det er her tale om den gamle Märklin modeljernbane, som var opstillet der oppe. Banen blev i sin tid givet til Grenaa by af kaffebrænder Hansens efterladte og var i en årrække udstillet på museet. Da det skulle laves om, besluttede man at flytte hele anlægget og man skilte det ad, og opbyggede et helt nyt anlæg i kælderen på Kattegatskolen i Grenaa. Anlægget er nu færdig og kører nu i en ny opstilling med mange flotte detaljer.

Model Jernbane Klubben Grenaa-banen er den anden klub som holder til på Kattegatskolen. Også denne har til huse ned i kælderen ved siden af den anden klub.

Her er man i gang med opbygning af et større anlæg, og der kan køres på dette anlæg. Der er dog ikke lavet landskaber endnu, men det kommer.

Hvis man ønsker at komme ned og se de to klubbers anlæg, skal man køre til Kattegatskolen på Åboulevarden 64 i Grenaa, og følge skiltningen fra P-pladsen ved skole og gå hen imod den dør der er åben i gavlen oppe imod gymnasiet. Her skal du gå ind og til højre, nede i kælderen og her finder du os.

Klubberne vil være vært med et gratis kop kaffe/te og man kan købe en øl eller vand også.

Der vil være personer til stede i ovennævnte klokkeslæt til at fortælle om klubberne, og samtidig vil der på de to anlæg køre forskellige tog rundt.

Der vil være mulighed for at handle da der er boder med forskellige ting og sager fra Wengo Modelbiler og tog fra legetøjssamleren.

Vi håber at der møder mange mennesker op for at se på modeljernbane, da man kan se at dette ikke bare er legetøj men en hobby for alle mennesker der kan lide tog og bygge huse og lave landskaber.

 

Åbenhus i mjkg_

Detaljer

Dato:
24. november 2018
Tidspunkt:
10:00 - 16:00

Arrangør

Model jernbane klubben Grenaa-Banen

Sted

Kattegatskolen Grenå
Åboulevarden 62 Grenaa
Grenaa, 8500 Danmark
+ Google Map
Top