Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Farum Modeljernbane Klub af 1976 holder åbent hus

december 2 @ 10:00 - 14:00

Farum Modeljernbane Klub af 1976 holder åbent hus.
Over hele Europa afholdes der Modeljernbanes Dag d. 2. december 2017.
Det er både de nationale organisationer (Her i landet: DMJU Dansk Model Jernbane Union) såvel som de lokale Modeljernbaneklubber som er deltagere i dette arrangement.
I Furesø Kommune holder Farum Modeljernbane Klub af 1976 Åbent Hus d. 2. december kl. 10 – 14. Farum Modeljernbane Klub er beliggende under Kulturhus Farum, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum.
I klubbens lokaler vil der være mulighed for at se tog fra den hedengangne KSB, København – Slangerup Banen og fra Kystbanen. Der er bymiljø fra Farum med bl.a. Williams Hotel, Møllens Købmand, Farum Mølle og husene omkring jernbane overskæringen på Farum Hovedgade.
Stationerne på KSB: København L, Emdrup, Hareskov, Farum, Vassingerød og Slangerup.
Stationerne på DSB: Helsingør, Hellerup, Nørrebro og Vigerslev (Skjult opstilling).
NYHED i år: Industri- og Fiskerihavn under opbygning, samt kørende modelsporvej til og omkring Hellerup Station.
Der vil også være mulighed for at snakke med klubbens medlemmer om interessen for tog i model og det kammeratlige samvær.
Farum Modeljernbane Klub har eksisteret i Farum i 41 år og har 11 aktive og 5 passive medlemmer.
Vi indsamler også billeder og arkivalier fra KSB, så hvis du har gamle billeder med tog eller stationsmiljø på, så vil vi godt have lov til at tage en kopi til vores arkiv.
På Farum Modeljernbane Klubs vegne

Henning Hansen
Formand
www.fmjk1976.dk

Pressemeddelelse 2017 Modeljernbanens dag

Detaljer

Dato:
december 2
Tidspunkt:
10:00 - 14:00

Sted

Farum Modeljernbane Klub af 1976
Stavnsholtvej 3
Farum, 3520 Danmark
+ Google Map
Hjemmeside:
www.fmjk1976.dk
Top