DMJU Fotokonkurrence 2014
Deltag og vind gode gavekort til tog..
Husk at stemme.
Så starter vi årets fotokonkurrence. I år er temaet klubbens eget anlæg. Små eller store anlæg eller måske moduler, det er lige meget. Det vigtige er at fotoet yder anlægget retfærdighed, og måske er taget fra en kreativ vinkel. Tænk på at det skal inspirere andre modeljernbane entusiaster over hele landet. Klubber der ikke har et fast anlæg, kan evt. sende et billede af det de bruger på udstillinger, eller af et enkelt modul.
Der må indsendes max. 3 stk. fotos fra hver deltagende klub, og de bliver lagt i et album hvor alle DMJU’s medlemmer kan se dem, klubberne kan så stemme om de indsendte billeder.
Specifikationer:
Foto af perronmiljø er temaet i år, kun foto af det sættes til afstemning.
Præmierne:
Blandt alle indsendte fotos og stemmer, trækkes lod om 8 stk. gavekort a 400,00 kr.
De 3 bedst placerede fotos (flest stemmer) fotos får hver et gavekort:
1 pladsen 750,00 kr. 2 pladsen 500,00 kr. og 3 pladsen 250,00 kr.
Gavekortene kan indløses hos DMJU’s sponsorer (modeljernbaneforhandlere).
Send dit foto senest 15. november
Fotos indsendes elektronisk til fotokonkurrence@dmju.dk, og e-mailen skal indeholde oplysninger om navn på klubben, navn på fotografen, og navn på kontaktperson fra klubben. Hvert foto skal være mærket med en let identifikation i form af fil navn, f. eks. SYDMJK-1.jpg
Sidste frist for indsendelse af fotos er 15. november 2014, og afstemningen blandt de indsendte fotos løber frem til 15. december, hvor konkurrencen slutter, og vinderne offentliggøres. Kun klubber i DMJU kan indsende fotos, og kun klubber i DMJU kan stemme.
Har du spørgsmål kan du kontakte DMJU via mail: webmaster@dmju.dk
Med venlig hilsen
DANSK MODEL JERNBANE UNION
Bestyrelsen