Deltag og vind gavekort til klubben.

Så starter vi årets foto konkurrence. 

I år er temaet: 

”Patineret rullende materiel fotograferet på modelbaneanlægget”

Krav: 

For at understøtte temaet har bestyrelsen valgt at fokusere på patinerede lokomotiver og vogne. Selve patineringsprocessen er helt op til de enkelte klubber. Vi forestiller os dog, at klubmedlemmerne har anvendt værktøjer som airbrush eller pensel til påføring af enten flydende farve eller tørfarve, eventuelt suppleret med decals og lignende. Hvis et lokomotiv eller en vogn er patineret ud fra et konkret forbillede, må klubbens foto af modeltoget meget gerne suppleres med et billede af det virkelige forbillede. Dette understøttende billede vil også blive vist under konkurrencen.

Synligt tog og skinner skal være på billedet.

Der skal indsendes billeder fra jeres anlæg/moduler, hvor der selvfølgelig indgår det tema som er aktuelt for konkurrencen temaet samt skinner eller tog.  

Et billede af en situation der fortæller om hverdagen langs banen vil være det rigtige. Små eller store anlæg eller måske moduler, det er lige meget. Det vigtige er, at fotoet yder anlægget retfærdighed, og måske er taget fra en kreativ vinkel. Tænk på at det skal inspirere andre modeljernbane entusiaster over hele landet. Klubber der ikke har et fast anlæg, kan evt. sende et billede af det de moduler de bruger på udstillinger.

Der må indsendes max. 3 stk. fotos fra hver deltagende klub, af klubbens eget anlæg, og de bliver lagt på en side, hvor alle DMJU’s medlemsklubber derefter kan af give en stemme til det billede man synes bedst om. Det er kun muligt at stemme én gang pr. klub og man kan ikke på egene billeder.

Specifikationer:

Fotos skal være i høj opløsning i standart JPG-format, vedhæftet i en E-Mail, (ikke sat ind i E-Mail), andre billede formater, kan ikke bruges på hjemmesiden. Ved indsendelsen til konkurrencen giver fotografen samtidigt tilladelse til at DMJU må anvende fotoet til ikke kommercielle markedsføringsformål i brochurer, annoncer og lignende.

Alle klubber der indsender billeder, får et lod, og de klubber der stemmer, får også et lod. Der trækkes lod om minimum 5 stk. gavekort. på førstkommende MODELTOG FOR ALLE. Gavekortene kan indløses hos DMJU’s sponsorer (modeljernbane forhandlere). Fotos indsendes elektronisk til fotokonkurrence(@)dmju.dk , og e-mailen skal indeholde oplysninger om navn på klubben, navn på fotografen, og navn på kontaktperson fra klubben. Hvert foto skal være mærket med en let identifikation i form af filnavn, f.eks. Jysk Model Jernbane Klub.jpg

Præmierne:

1. plads: 750,00 kr.

2. plads: 500,00 kr.

3. plads: 250,00 kr.

Sidste frist for indsendelse af fotos:

1 Januar 2027

 Afstemningen blandt de indsendte fotos løber frem til:

31 Januar 2027

Kun DMJU’s medlemsklubber kan indsende fotos. Har du spørgsmål kan du kontakte DMJU via mail: fotokonkurrence(@)dmju.dk

DANSK MODEL JERNBANE UNION

Opdateret 25-10-2026