H0 smalspor. 
Generelt kan siges, at smalsporsbaner i H0 på mange måder er spændende og særdeles egnede til et hjemmeanlæg med begrænset plads. Her kan man få sin lyst styret med bjerge, broer og andet godt, men stadig med alt bygget i H0 – hvilket er værdsat af mange af hensyn til øjne og fingerfærdigheden. Smalsporsbaner blev anlagt til fordel for normalsporede baner af flere grunde. Det kunne være et behov for en meget lav anlægsudgift, terrænet kunne kræve meget snævre kurver, eller en meget fleksibel og let ombyggelig banestrækning. Der findes flere smalspors skinnesystemer i model, der har hvert sin betegnelse.
H0m 
svarer til en sporvidde på 1m i virkeligheden. I model er skinnerne med en sporvidde på 12 mm – det samme som skala TT. I Danmark kørte der tidligere flere baner med denne sporvidde, bl. a. Skagensbanen og de bornholmske jernbaner. I Tyskland må det siges, at Harzer Schmalspur Bahn meget store net er legendarisk i denne sporvidde. Tillig, PECO og BEMO m. fl. laver skinner til denne størrelse. De har alt i sporskifter, flexskinner, kryds og de fantastiske kombinerede H0 og H0m løsninger. Mindste kurveradius er typisk på 300 mm. Rullende materiel med dansk forbillede er stort set ikke eksisterende, der er man henvist til om eller selvbyg. Bemo, Weinert m. fl. Laver materiel til denne sporvidde hovedsagligt med tysk og schweizisk forbillede – noget som byggesæt.
H0e 
svarer til en sporvidde på 760 mm. Skinnerne i model har en sporvidde på 9 mm – det samme som størrelse N. Det gør svelleafstanden der imod ikke. Sporvidden har været anvendt på en række industrispor i Danmark. Til mere ”almindelig” jernbanetrafik har sporvidden været meget udbredt i bjergrige områder som Østrig, hvor der stadig findes flere baner i drift med denne sporvidde, samt adskillige museumsbaner. Skinneudbuddet er rimeligt stort fra Tillig, BEMO, PECO, ROCO med flere. Mindste kurveradius er omkring 250 mm. Også her findes der et stort udvalg i skinner til forskelligt formål. Dels til alm. Jernbanedrift, men også til industri og bjergværksdrift. Sidstnævnte har en noget større svelleafstand. De spændende skinner med krydsninger og delinger med normalspor findes ligeledes også i H0e. Rullende materiel findes der en hel del af, hovedsagligt med forbilleder fra banerne i Østrig. Liliput og ROCO samt BEMO er hovedproducenterne, men Weinert laver også nogle meget flotte byggesæt. Ligeledes laves der små vogne som tip, kasse og tømmervogne til brug ved bjergværksdrift og lignende. Endelig laver Freja Modeltog et byggesæt til en dieseltraktor fra Pedershåb Maskinfabrik i dette format. De omfattende danske roebaner havde en sporvidde på 700 mm, så de må også nærmest være H0e.
H0f 
Svarer til en sporvidde på ca. 500 mm. Sporvidden har været meget udbredt ved større anlægsarbejder, kridt, ler og tørvegrave, minedrift og militære feltbaner. Da sporet var ret let, kunne det meget hurtigt lægges ud, hvor de lige var et behov for det – og flyttes lige så hurtigt igen.I model er sporvidden den samme som spor Z = 6,5 mm. Fabrikanterne falder ikke over hinanden for at producere til denne størrelse, og mange laver selvbyg/ombyg af skala Z materiel. Man skal stadig huske på, at det er i 1:87 der arbejdes. Freja Modeltog har lavet et byggesæt i denne skala til en Pedershåb traktor – både med og uden motor. Af andre producenter kan nævnes Auhagen,Busch, men også firmaer som LOK Schlosserei, Präzisionsmodellbau Heinrich og firmaet Technomodell er med. Skal der være noget bjergværksdrift på banen med ringe plads, så er H0f lige svaret!
Smalspor er ikke bare nostalgi, men i høj grad også moderne person- og godstogsdrift en del steder. Her fra Zillertalbahn.