Home / Mindeord for Ib Dam

Mindeord for Ib Dam

DMJU modtog lørdag d. 28 maj den triste meddelelse at vores æresmedlem Ib Dam er stille sovet ind på plejehjemmet.

Du kan læse Jan Kaspersens (tidligere formand DMJU) mindeord her. Jan havde et tæt forhold til Ib igennem mange år. Vi I bestyrelsen vil værne om den indsats han ydede for DMJU og MOROP.
Æret være hans minde.

DSC02664-150x150

Fik en opringning lørdag formiddag om, at vi desværre ikke længere havde Ib Damm imellem os.
Jeg lærte Ib Damm at kende i 1989 i forbindelse med opstarten af vores klub i Ølgod og over en længere telefon snak om at blive en del af DMJU. Vi deltog i DMJU års møder som gik på skift imellem klubberne. Ib og den dengang siddende bestyrelse i 1994, var med til at starte det, som vi stadig har og kender som unions udstillinger. I 1999 var Ib igen Leder af MOROP kongressen i Århus, og der kunne man rigtig se, at han nød dette arbejde med at få det stablet på benene. 2001 deltog jeg sammen med Ib i MOROP kongressen i Karlsruhe i Tyskland, og så også den side af ham til de mange møder, som er på sådan en kongres. Især når vi skulle rundt og se ting der og skulle videre, ja så så man en stok med en stråhat oppe i luften – så var det bare at følge efter. I1998 blev jeg formand for DMJU og kom da endnu tættere på Ib både i DMJU og privat, og lærte endnu flere gode sider af ham at kende. Dengang var det nemmere, at jeg tog til Sjælland til bestyrelses møder, end at resten af bestyrelsen skulle til Jylland. Disse møder var altid gode, da vi bagefter rigtig nød Ib`s lidenskab for at lave mad, så der blev prøvet mange spændende retter fra det store Europa. I 2011 ville Ib gerne udtræde af bestyrelsen. Samtidig vedtog bestyrelsen at indstille Ib til Æresmedlem af DMJU for det kæmpearbejde, han havde lagt der. Ib´s lidenskab for tog havde han lige til det sidste, selv efter at han kom på plejehjem. Han hyggede sig med sine store dampmaskiner, selv om der ikke var plads til at køre med dem.
Skrevet af Jan Kaspersen, formand 1998-2010

Æret hans minde

Top